Program

Til ledsagende voksen

 

Denne side er til dig, der ledsager en klasse under håndboldstævnet. Det kan være du er klassens idræts-lærer.

 

Før stævnet

 

Man kommer til stævnet som man er! Der er ingen krav til spillere om idrætsfaglig forberedelse eller kvalifikationer for at deltage i stævnet: Det forventes således ikke, at børnene kender håndbold-spillet eller reglerne på forhånd. Da Spillerne vejledes af en LEDER.forendag coach, forventes det heller ikke, at de ledsagende voksne er idræts-fagligt orienteret. Her er lidt tips til de nysgerrige:

 

  • Informer forældre om stævnet, se skabelon til SkoleIntra.
  • Introducer gerne reglerne.  Alt gentages fra bunden på stævnedagen.
  • Træn spillet med klassen i idrætsundervisningen.  Inspiration og video nederst på siden her.
  • Deltagerne skal medbringe indendørs sportstøj og -sko jfr. sportshallens reglement.
  • Aftal hvem der ledsager børnene:  Mindst én deltagende voksen pr. skole pr. stævnedag tilmeldes før stævnedagen her. Læs om personalenormering nedenfor.

 

 

Hold-inddeling


  • Overvej hold-inddeling på forhånd. Drenge og piger spiller sammen, derfor så vidt muligt mindst én dreng og mindst én pige på hvert hold, gerne "på tværs" i forhold til andre sammenhænge.
  • Klassens forventede antal hold (hvis ingen er syge) fremgår af deltagerlisten. Af hensyn til stævneafviklingen kan din klasse blive bedt om at stille med et andet antal hold.
  • NB! Vi anbefaler vi, at du først fortæller eleverne hvilket hold de skal spille på - efter at du og stævnelederen på stævnedagen er blevet enige om hvor mange hold klassen stiller med.




På stævnedagen

 

Hver skole ledsages af min. 1 lærer pr. klasse.

 

Der er tid til, at du kan observere dine børn i nye sammenhænge, mens de guides gennem introduktionen og spillet af deres coach; en klassekammerat eller en udskolingselev, som under stævnet afslutter sit LEDER.forendag forløb.


 

Ledsagers rolle:

  • Opsyn med dine elever ved ankomst i hallen indtil fælles velkomst, herunder omklædning i sporthallen. Bemærk, at omklædningsrum ikke benyttes.
  • Frokost og opsyn med dine elever i frokost-pausen.
  • Opsyn med og støtte til dine elever i perioder, når de ikke kan træne og spille med deres coach, f.eks. hvis de skal på toilettet eller har slået sig, skal trøstes eller har brug for omsorg.
  • Oprydning i hallen før hallen forlades efter anvisning fra stævneledelsen. NB: Det er elever og ledsageres fælles ansvar at hallen forlades i samme stand som vi finder den om morgenen.

 

Følgende roller fordeles senest ved fremmøde på dagen, således at alle ledsagere har en rolle:

  • Kampafvikler/tidtager
  • Registrering af kampresultater
  • Vejledning omkring fairplay konkurrencen og registrering af fairness-point.  
  • Vejledning og støtte til LEDER.forendag coaches
  • Opsyn med elever, der ikke kan deltage i spillet.

 

 

Venlig hilsen

Mogens W. Brolin, mob 3070 2233, mogens@lederforendag.dk

Koncept og stævnegennemførelse.

 

REGLER - Street Handball


Se flere regler og tips til forberedelse i idrætstimen.

 

STÆVNE BOLD


Stævnebold: Select Goalcha Street Håndbold str. 47 cm.


STÆVNER 7.-11. nov. 2022


Mandag: 6.klassetrin

Tirsdag:  5. klassetrin

Onsdag: 4. klassetrin

Torsdag: 3. klassetrin

Fredag:  2. klassetrin



DAGSPROGRAM


TID       AKTIVITET

08:00   Transport fra skolen

08:30   Omklædning i sportshallen

08:45   Seneste registrering af hver klasse

09:00   Velkommen og regler

09:30   Indledende runder 1-10

11:00   Frokost

11:30   Finale runder 11-20

13:00   Afslutning

13:30   Transport til skolen / Forældreafhentning i hallen