Program

Til ledsagende voksen

 

Denne side er til dig, der ledsager en klasse under badmintonstævnet. Det kan være du er klassens idræts-lærer.

 

Før stævnet

 

Man kommer til stævnet som man er! Der er ingen krav til spillere om idrætsfaglig forberedelse eller kvalifikationer for at deltage i stævnet: Det forventes således ikke, at børnene kender badminton-spillet eller reglerne på forhånd. Da Spillerne vejledes af en LEDER.forendag coach, forventes det heller ikke, at de ledsagende voksne er idræts-fagligt orienteret. Her er lidt tips til de nysgerrige:

 

Informer forældre om stævnet, se skabelon til SkoleIntra.

Introducer gerne reglerne.  Alt gentages fra bunden på stævnedagen.

Træn spillet med klassen i idrætsundervisningen.  Inspiration og video nederst på siden her.

Deltagerne skal medbringe indendørs sportstøj og -sko jfr. sportshallens reglement.

Aftal hvem der ledsager børnene:  Mindst én deltagende voksen pr. skole pr. stævnedag tilmeldes før stævnedagen her. Læs om personalenormering nedenfor.

 

 


Hold-inddeling


Overvej hold-inddeling på forhånd. Drenge og piger spiller sammen, derfor så vidt muligt mindst én dreng og mindst én pige på hvert hold, gerne "på tværs" i forhold til andre sammenhænge.

Klassens forventede antal hold (hvis ingen er syge) fremgår af deltagerlisten. Af hensyn til stævneafviklingen kan din klasse blive bedt om at stille med et andet antal hold.

NB! Vi anbefaler vi, at du først fortæller eleverne hvilket hold de skal spille på - efter at du og stævnelederen på stævnedagen er blevet enige om hvor mange hold klassen stiller med.



På stævnedagen 8.-9.november 2018

 

Hver skole ledsages af min. 1 lærer pr. skole og yderligere 1-2 voksne (lærere eller forældre) pr. klasse der kan hjælpe med transport til og fra skolen, samt afvikling af frokostpausen.

 

Der er tid til, at du kan observere dine børn i nye sammenhænge, mens de guides gennem introduktionen og spillet af deres coach; en udskolingselev, som under stævnet afslutter sit LEDER.forendag forløb.


 

Ledsagers rolle:

Opsyn med dine elever ved ankomst i hallen indtil fælles velkomst, herunder omklædning i sporthallen. Bemærk, at omklædningsrum ikke benyttes.

Frokost og opsyn med dine elever i frokost-pausen.

Opsyn med og støtte til dine elever i perioder, når de ikke kan træne og spille med deres coach, f.eks. hvis de skal på toilettet eller har slået sig, skal trøstes eller har brug for omsorg.

Oprydning i hallen før hallen forlades efter anvisning fra stævneledelsen. NB: Det er elever og ledsageres fælles ansvar at hallen forlades i samme stand som vi finder den om morgenen.

 

Følgende roller fordeles senest ved fremmøde på dagen, således at alle ledsagere har en rolle:

Kampafvikler/tidtager

Registrering af kampresultater

Vejledning og støtte til LEDER.forendag coaches

Opsyn med elever, der ikke kan deltage i spillet.

 

 

Venlig hilsen

Mogens W. Brolin, mob 3070 2233, mogens@lederforendag.dk

Koncept og stævnegennemførelse.

STÆVNER 8-9.nov. 2018

Lillerødhallerne


Torsdag  8.11: 5.klassetrin

Fredag  9.11: 4.klassetrin



DAGSPROGRAM


TID       AKTIVITET

08:00   Transport fra skolen

08:30   Omklædning i sportshallen

08:45   Seneste registrering af hver klasse

09:00   Velkommen og regler

09:30   Indledende runder 1-10

11:00   Frokost

11:30   Finale runder 11-20

13:00   Afslutning

13:30   Transport til skolen / Forældreafhentning i hallen

Inspiration og regler


Se flere regler og tips til forberedelse i idrætstimen.


Spil badminton i klubben!

 

Efter stævnet kan du spille mere badminton i de lokale badminton foreninger.